Handicaphjælper hos Thomas

Her kan du læse en kort beskrivelse om hvad det vil sige at være handicaphjælper hos Thomas. Det er vigtigt at du kan nikke ja til nedenstående før en evt. jobsamtale. Da det kræver en del ressourcer omkring oplæring skal du ikke søge jobbet hvis du påtænker et kortvarigt ansættelses forhold.

Generelt om jobbet

Det primære formål som handicaphjælper er naturligvis, at holde den givne borger, så sund og rask som muligt, på trods af deres respektive handicap. Dernæst skal borgeren på trods af sin lidelse, have de bedste forudsætninger for, at leve så normal en tilværelse som muligt.

De almene kriterier til jobbet, er dog ikke noget usædvanligt, da der ikke er noget krav om tidligere erfaring. Du burde dog reflektere over din egen person, inden du søger jobbet, eftersom visse personlige kompetencer bør opfyldes… De følgende eksempler, bør man i nogen grad, kunne identificere sig med:

Fleksibel, Pligtopfyldende, Punktlig, Udadvendt, Empatisk, Situationsfornemmelse, Frisk, Let til smil, God hygiejne, Basale madlavnings evner, Basale rengørings evner, Desuden skal du være psykisk robust.

Hvis du selv mener, at du besidder disse egenskaber, kan jobbet som handicaphjælper muligvis være noget for dig. Du bør dog tage med i dine overvejelser, at du skal kunne sætte en andens behov foran dine egne, da dette er yderst centralt.